onsdag den 25. januar 2012

Gisp!



Gisp og gulp!! Denne mail er netop landet i min indbakke. Nu er det endeligt. Vores foreløbige fremtidige skæbne afgøres i uge 10 af sådan en random number generator computer!!..

Jeg sidder her med total hjertebanken og en klump i halsen for jeg kan bare ikke overskue tanken om at måske skulle flytte mig selv og min familie ud af deres vante og trygge rammer her, til Hjørring, Esbjerg, Herning, haderslev, Frederikshavn, Sønderborg eller hvad nu random nummer computeren dikterer ):

Det er jo ikke fordi det burde komme som en overraskelse. Jeg har jo vidst i mange år at denne her situation ville komme, men har undgået at forholde mig sådan rigtig til det. Bare taget fag efter fag, eksamen efter eksamen -én dag af gangen men nu synes jeg pludselig at de barske realiteter banker lige lovlig hårdt på.

Til sommer bliver jeg læge med alt hvad det nu indebærer på godt og ondt. Jeg glæder mig til at blive færdig og komme ud og arbejde. Jeg glæder mig til at få en bedre økonomi og nogle nye personlige udfordringer, men jeg glæder mig ikke til usikkerheden og den skubben med albuer der ofte skal til for at få den rette stilling. Det skærer i moderhjertet at vi kan blive nødt til at flytte rundt på vores børn og at skulle være så meget væk fra dem.. Piv.

I dag er jeg sortseer. Pi... Fuc....Sundhedsstyrelse og KBU.

Kryds lige fingre for mig derude ikke?

12 kommentarer:

  1. Krydsede fingre herfra. Det er en ret hård måde det hele afgøres på. Har flere venner der har været igennem samme mølle, nogle med meget heldige resultater, andre med knapt så heldige. Håber du får et rigtig godt nummer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de krydsede fingre Julia. Jeg er lidt typen der stadig tror på at det hjælper at krydse fingre så det kan jeg bruge (: Ja jeg har også været vidne til mange heldige og knap så heldige kolleger og ja på bundlinien kommer de jo alle igennem det, og jeg prøver at se det som en lille luksus at man overhovedet på den måde er garanteret sit første job efter endt uddannelse..

      Slet
  2. Ja, det må godt nok være lidt nervepirrende at man ikke ved, hvor man ender! Jeg krydser fingre for, at du trækker et lavt nummer!

    SvarSlet
    Svar
    1. Også et stort tak til dig Anne for de krydsede fingre. Det ér bare nervepirrende, men der er jo absolut intet at gøre ved det andet end at prøve at forlige sig med tanken og så nyde den frihed vi har i vores hverdag nu (og har haft de sidste 7 år, host host) (:

      Slet
  3. Forståeligt at den uvished påvirker dig. Krydser også fingre for et godt nummer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Et stort tak for endnu et hold krydsede fingre til dig også Malene. Er sikker på at det hjælper! (:

      Slet
  4. Pyh, det er nervepirrende ikke at kunne træffe beslutninger om eget liv. Jeg kryder mine fingre for dig og din familie.

    Og dejligt du har lyst til at læse med på min blog. Nyder selv inspiration fra din. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er underligt sådan at være underlagt en lodtrækningsmaskine. På en måde helt absurd tanke.. Jeg er glad for at du krydser fingre for mig og også rigtig glad for at du kan finde noget inspiration herinde (:

      Slet
  5. Jeg er sikker på, at udfaldet bliver til jeres fordel :) Tit og ofte kan omvæltninger i starten godt virke lidt uoverskuelige og skræmmende, men det plejer jo som regel at blive godt i sidste ende :)
    Udover det, er det jo bare super sejt, at du snart er læge - wow!
    Jeg har selv lidt lægefobi, men det tror jeg ikke, jeg ville ha for dig :) hehe

    Mange hilsner her fra :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvorr er du sød Anna! Synes faktisk det var meget inspirerende at høre den vinkel på sagen. For ja du har ret i at store udfordringer som regel er lig med stor læring og bringer noget godt med sig i sidste ende og måske trænger vi til lidt forandring uden selv at have opdaget det (;

      Synes nu at det ægte arbejdsliv ville være en helt passende udfordrig lige nu. Behøver ikke at have en tur til Nordjylland med i pakken ;D Meeeeen det kan jo være mine bekymringer er helt overflødige. Det håber jeg på og imellemtiden kan jeg være glad og lidt beæret over at du ikke tror du ville have lægefobi for mig, he he

      Slet
  6. Åh, får helt ondt i maven ved at læse det - for om et par år står jeg i samme situation. Er på barsel med mit 2. barn nu og skal så tilbage og færdiggøre studiet. Er allerede nu meget spændt på KBA... og frygter de mange mange mange timer væk fra mine børn... suk. Jeg håber at du får et godt nummer så du kan få et forløb i Århus. Top 100 :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh nej, det var skam slet ikke min mening at smitte nogen med bekymring og stress her, men omvendt er det jo lidt en rar tanke at der er andre som er i samme båd og at de alle klarer det og kommer igennem det på den ene eller den anden måde. Du må rigtig nyde din barsel og dine sidste år som studerende. Det er jo en kæmpe gave at kunne aflevere sent og hente tidligt børn hver eneste dag som jeg har kunnet i min studietid i det store og hele (Fraset klinikophold) så vi har jo også fået en masse frihed med plus ikke mindst verdens bedste uddannelse!! (;

      Men ja KBU er stor og skræmmende. Når man er færdig med intern medicin virker det faglige i det ikke så skræmmende mere kan jeg måske berolige dig med. Nu er det mere logistikken og de kære små der fylder i mine bekymringsbaner..

      Slet

About me

Mit billede
Jeg er 34 år og læge med hang til kreative sysler. Elsker at sy, strikke, istandsætte loppefund og fotografere. Når solen skinner er jeg desuden at finde med jord under neglene i vores skønne kolonihave. Er mor til Lucca fra 2006 og Kalle fra 2008 og bor sammen med min kæreste Jens i byens skønneste gade.
 

Pusteblomster Design by Insight © 2009