Viser opslag med etiketten Kreativt med mere. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kreativt med mere. Vis alle opslag

tirsdag den 5. april 2011

kjoler kjoler og atter kjoler

Ja herhjemme kører der en del kjoler gennem symaskinen i disse dage. Man kunne mistænke, at nogen havde været inde og snige lidt Substral i Lucca i nattens mulm og mørke. Ihvertfald vokser hun helt vildt og uhæmmet, så garderoben slet ikke kan følge med for tiden og det er jo dejligt nok for så har jeg en god undskyldning for at sy nogle nye kjoler (:

Her er lidt af de sidste nye frembringelser. Nogle af modellerne kommer også til salg i blogbutikken 
Så fik vi også årets sandaler i hus. Det endte med den samme gode gamle model som altid. Det kan da ikke undre nogen at den er blevet en klassisker for fin det er den. Jeg synes selv vi var ude i mægtig god tid i år, men endte alligevel med at få det sidste par røde sandaler i storepigens størrelse, som de havde i butikken?!.. utroligt








torsdag den 3. februar 2011

Budget makeover

Jeg er gået totalt i mums forårsfarve mode og har lyst til at rulle hele hytten over med en lysegul eller pink malerrulle. Til alle i omgangskredsens store forbavselse ruller der metervis af lysegrønt og mintfarvet fløjl ind på stofhylderne hvor det ellers altid har været den brune, røde, orage og lilla fløjl der har haft førertrøjen (:

Jow der er forår i luften. Om eftermiddagen kl 17 er der sørme stadig lyst og jeg har lyst til at pimpe garderoben op med lidt forårsfavede accesories, hvilket jeg desværre ingenlunde har luft i budgettet til.

Derfor var glæden stor da jeg kom i tanke om, at jeg havde et tilgodebevis til den lokale interiørshop i lommen. Det blev byttet om til dette fine læderarmbånd. Hjemme i krearodekassen lå 5 små pakker fimo ler. Dem brugte jeg til at lave en lille bunke forårsfarvede vedhæng lige til at skifte ud efter dagens humør på mine elskede creoler. Måske et tip andre kan bruge til noget (:


tirsdag den 11. januar 2011

Pip pip

Ja jeg er her stadig... Der har været ualmindelig stille på bloggen og det skyldes skøn juleferie med masser af hyggestunder med familie og gode venner og nu er Januar så kommet og står som altid i eksamenslæsningens grumme tegn.
Efter dagene i klinikken fra 8-15, eftermiddage med familien og eksamenslæsning om aftenen er der ikke så meget at give af, så jeg står helt stille på den kreative front, til min store frustration ):

Nå men i dag har vi holdt tidligt fri. Ungerne og jeg har været ude og gå en lang tur og så hjem og bage bananmuffins og kreagøre lidt. Vi har lavet lyseskærme, som nu står og spreder lys, varme og hygge i vindueskarmen.

Det er et rigtigt nemt og hyggeligt lille projekt for både børn og voksne. Jeg klippede skærmen ud og beklædte den med hvidt silkepapir og børnene har selv revet små stykker farvet silkepapir i stykker og limet det på skærmen med limstift. Måske en idé i andre kan bruge til noget (:






lørdag den 18. december 2010

Så fik vi også lavet et

Kraftigt inspireret af de mange skønne kagehuse der er blevet flashed herinde i blogland på det sidste gik børnene og jeg også igang med at lave et peberkagehus i går.
Børnene pyntede den ene side og jeg pyntede den anden mens manden i huset her var til julefrokost.

 Børnene var helt opslugte af at pynte huset og arbejde så fint sammen. Tror faktisk aldrig de havde set så meget slik samlet på et sted før og varerne blev da også grundigt prøvesmagt undervejs (;




onsdag den 15. december 2010

Miniature træer

Jeg er faldet helt for de bittesmå søde Hama perler. Faktisk elsker jeg alle former for perler. Synes bare ofte man ender med nogle søde men lidt uanvendelige perleprojekter. Derfor blev jeg da så glad da jeg så disse bittesmå miniperler som efter min mening er helt i vinkel til små smykkeprojekter o.l.


Her er et af resultaterne af gårsdagens julesmykkesyslen. Små juletræsøreringe til julens hverdage og fester (:

P.s. projektet egner sig ikke sådan super godt til involvering af fumlefingret 2 og 4 åring med tendens til hidsighed når fingerfærdighederne ikke helt matcher ambitionerne (;

tirsdag den 26. oktober 2010

Værsågod. DIY på papirsstjerne til vinduet

Så er der efter opfordrin af et par kreative kvindemennesker en lille trin for trin guide til at folde sine egne fine papirsstjerner til vinduet. Ud over at pynte fint i vinduerne synes jeg også det er en ret sød lille værtinde eller pakkekalendergave her til julemåneden.

Du skal bruge:
En saks
En lineal
En limstift eller anden transparent lim
papir i 8 forskellige farver. Her har jeg brugt silkepapir, men det allerbedste er dragepapir som holder bedre på farverne. Man kan også selv male akvarelpapir med bivoksfarver og gnide det efter med mineralsk terpentin så det bliver jævn og transparent og anvende dette (:


Du skal bruge 8 stykker papir som skal være rektangulære og dobbelt så lange på den ene led som den anden. De kan være i 8 forskellige farver som her, men det er også fint med ens stykker som giver en lidt mere simpel stjerne.


Fold papirstykkerne på midten og sørg forg at presse folden med en negl eller lineal så den bliver skarp


Papiret foldes ud igen og nu foldes de 4 hjørner ind mod pressefolden fra forrige arbejdsgang


I den ene ende foldes de 2 hjørner nu endnu engang ind mod pressefolden



De foldede papirsstykker kan nu evt lægges i pres under et par tunge bøger (som ikke behøver at være lige så kedelige som de her) og man kan med fordel drikke en kop kaffe imens (:


Nu limes stykkerne oven på hinanden én for én med limstift eller anden klar lim


Flere stykker lægges på



Det allersidste stykke papir foldes ind under det første så kredsen er sluttet


Nu er stjernen klar til at komme op og hænge. Lim den fast på dit vindue med limstift eller anden transparent lim og vent på at solen titter frem og spreder ldit lys og kulør på din vinterdag (:

God arbejdslyst. Det er et hyggelgt lille projekt som børn også sagtens kan være med til. Mine børn er f.eks. mægtig gode til at lime (:

mandag den 25. oktober 2010

klippe og klistre på den nemme måde

I dag er eftermiddagen blevet brugt på at klippe og klistre.
Vores lokale legetøjsbiks havde fået en masse nye gør det selv kits hjem fra Djeco. Jeg kunne såmænd have købt dem allesammen men nøjedes med et papirsflyverkit til mindstemand og et mobilesæt til storesøsteren (ahremmm måske var begge dele allermest til mig selv for jeg elsker bare de fine spil og papirsæt fra Djeco)
De her sæt er ret geniale synes jeg. Ud over at de kan erhverves for en 50er, hvilket jeg egentlig synes er meget fair, er de bare så fine og indeholder alle de materialer der skal bruges til det givne projekt + en fin lille inspirerende bog med idéer. Rigtig gode til en dag hvor man har lyst til at klippe og klistre men ikke lige bobler over af idéer og overskud. Vupti sådan her får man det hele serveret lækkert og inspirerende og lige til at gå til.
Prøv lige at se hvor fine de er (:





torsdag den 7. oktober 2010

Det tog vist lidt overhånd


Det startede med at en veninde spurgte om jeg ville sy en hue til hendes datter i den gode gamle model. Det ville jeg gerne og mine egne unger kunne også godt bruge et par nye huer og da jeg var godt i gang med restekassen, blev jeg helt grebet af den gode stemning og så kunne jeg jo lige så godt sy et par stykker eller 10 ekstra..
Hvis nogen skulle være interesseret er de overskydende huer til salg i min blogbutik












onsdag den 8. september 2010

Nu vi snakker om Høns..





De sidste dages debat om hønsegårdsstemningen i blogland inspirerede mig til at lave et indlæg om hønsestrik. Jeg er nemlig selv fuldstændig vild med hønsestrik. Det er faktisk den eneste form for strik der passer til min tålmodighed, da man aldrig sidder med den samme farve eller motiv mere end kort tid af gangen (:


Hvis du nogensinde har undret dig over, hvor ordet Hønsestrik kommer fra kan jeg fortælle at ordet Hønsestrik bliver strikket ind i det danske sprog I 1973, da den danske feminist og strikkeentusiast Kirsten Hofsätter udgiver bogen hønsestrik på sit eget forlag








Bogen var ment som en protest mod tidens "Strikkediktatur"'. Et kapitalistisk system, hvor garnforretningerne kun udleverer strikkeopskrifter mod, at man køber fabrikanternes syntetiske garn og følger deres symmetriske, borgerlige og chauvinistiske opskrifter slavisk. Alle kunne og skulle strikke lige som de havde lyst til og opfordringen lød på at lade fantasien blomstre og ikke lade sig diktere af modens evige skiftende luner.


Den nye provokerendestrik blev strikket af farverige restgarner. Mønstret tegnede man selv. Motiverne var gerne dyr, mennesker eller planter i en herligt iøjefaldende blanding. Kirsten opfordrer til at man lader sit strikketøj ligge fremme så alle familiemedlemmer og gæster i huset kan strikke et par pinde når de har lyst, så produktet bliver dynamisk, kreativt og udvikler sig uden fast plan og struktur.


Altsammen noget vi godt kan sidde og smile lidt over i dag, meeeen jeg synes nu hun har fat i den lange ende hende Kirsten...


Personligt synes jeg det er lige så aktuelt som det var i 1973 at tro på og udleve sine egne kreative evner. At lade være med at lade sig diktere af modehusene men skabe sit eget farverige univers


Selv blev jeg første gang gjort bekendt med hønsestrikken da jeg sad og bladrede et af min mors gamle "alt om håndarbejde" blade igennem for 5 år siden. Der var der nemlig et foto med den skønne danske designklassiker Junosengen med et helt fantastisk sengetæppe på i hønsestrik. Jeg ventede vores første barn på det tidspunkt, havde netop selv erhvervet mig den fine Junoseng og havde stort set aldrig prøvet at strikke før, men var ellevild i varmen for at lave et fantastisk tæppe til den lille spire i maven. Her lidt fotos af tæppet (som tog mig adskillige måneder at få lavet) men som jeg selv blev ganske godt tilfreds med i håbet om at kunne bringe inspiration til lidt fri udfoldelse med strikkepindene rundt omkring i de små hjem. Enjoy (:







Min lille nu store pige på sit tæppe







About me

Mit billede
Jeg er 34 år og læge med hang til kreative sysler. Elsker at sy, strikke, istandsætte loppefund og fotografere. Når solen skinner er jeg desuden at finde med jord under neglene i vores skønne kolonihave. Er mor til Lucca fra 2006 og Kalle fra 2008 og bor sammen med min kæreste Jens i byens skønneste gade.
 

Pusteblomster Design by Insight © 2009