Viser opslag med etiketten andre bloggere. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten andre bloggere. Vis alle opslag

torsdag den 26. januar 2012

Så er hun også med på bølgen

Lige som mange andre herinde er jeg faldet over Trines tegninger og blevet inspireret til at selv prøve at sysle med zentangles. En gang tegnede jeg rigtig meget, men det er mange år siden jeg har taget mig tid til det. Så da Lucca i går fandt sine tegnesager frem og ville tegne var det jo en god anledning til at fatte pennen og prøve kræfter med zentangles.

Host host, det var nu ikke fordi mit resultat blev så super smukt men storepigen blev meget inspireret og ville også prøve princippet af og hun blev helt grebet af det og fik da også lavet nogle fine tegninger.

Lucca er ellers ikke en pige der dvæler ret længe over samme opgave så jeg var meget overrasket over at se den ro hun fandt med at sidde og tegne cirklerne her. Tror det var ren terapi for hende oven på en travl børnehavedag.

Så hermed en anbefaling til et lille projekt at geare ned på sådan en kold vintereftermiddag. Ungerne kan sagtens være med, se bare her: (:







mandag den 12. september 2011

Dag 1 fotoudfordring i farver - Rød

3. sal til højre har opfordret til en uges fotoudfordring i farver. Synes det er en skøn idé g håber der er mange der har lyst til at deltage for farver har vi da brug for i denne her lidt grå tid (:

Dagens farve er rød. Egentlig er jeg ikke så vild med rød, så tænkte det ville være svært at finde noget rødt i mit hjem, men en tur rundt i hus og have afslørede alligevel at vi har lidt rødt rundt omkring (:


Et af mine yndlingstørklæder som jeg har fået af min søde veninde


Blomsterkarse i kolonihaven


Tomater i kolonien (ok der er også lidt gule men det går..)


Lampe på børnenes værelse, fundet på loppemarked i Berlin (hvor familien jeg købte den hos sjovt nok fortalte at de havde købt den til deres barn på en ferie i Danmark i halvfjerserne)


Kolonien bugner af hundbær i år. Mums



Blommesaften der blev brygget i Lørdags (og snart er konsumeret)

Pæonvalmuer i haven




Vandleg igår i den store røde balje


Vandleg


Gårdsdagens desert. Langtidsbagt blomme. Det er superlækkert og meget nemt:

 Blommerne skæres over og udstenes. 3 spsk flormelis blandes sammen med kornene fra en vanillestang og drysses over blommerne. Hele baduljen bages 90 minutter ved 90 grader og spises med lidt god vanilleis til. Kan varmt anbefales (:


Et kig ind i det røde foer i mine støvler


Paprika. Jeg elsker skønne embalager og denne her fra Netto er da lidt fin med flyvemaskine og det hele (:


Peberfrugter i yndlingsskålen


En af (morens) yndlings tshirts fra 2 åringens tøjhylder


Røde stjerner på mine gummistøvler


Playmobil, lego, Ostheimer, Brio og alle i andre klassikere gå hjem! Disse 2 køretøjer står 2 åriges hjerte uendelig nært og er i action fra morgen til aften. Så selvom de ikke just er en af den slags legetøj der pynter i bedste boliglivsstil, ej heller er hverken fairtrade eller øko, så har de deres berettigelse i det lille hjem her (:

Espressomaskinen klar til at dampe mælk


kagedåse med søde fugle


He he. Jeg er åbenbart ikke den eneste herhjemme der gemmer de røde vingummier til sidst ;D


Cardigan fra H&M. Synes i den grad de har forbedret sig mægtig meget siden jeg fik mit første barn for 5 år siden, så nu er det faktisk én af yndlingsbutikkerne. Hurra for det (:


Nå ja og nu til det vigtige. La d alt det her røde være en lille reminder om hvor krydset skal sættes på Torsdag (:

tirsdag den 30. august 2011

Tak for mad

-Kære Ulla (:

I dag på min daglige runde i blogland faldt jeg over dette skønne indlæg hos Ulla og fik totalt lyst til selv at kaste mig ud i en barbecue. Det var nemt og sjovt at lave og smagte intet mindre end fantastisk. Fetaosten var det lykkes mig at tabe på vej hjem fra Netto, så fetadressingen måtte vi undvære til kartoflerne, men de gled udemærket ned alligevel

Tilmed kiggede solen forbi her til aften, så ungerne fik sig et udendørs karbad på terassen mens vi guffede de sidste rester af de gode sager








torsdag den 23. december 2010

Oh happy day

Lige kommet hjem fra min absolut allersidste dag i klinikken for i år. Det er ikke nogen hemmelighed at lægestudiet de sidste par år har været lidt op ad bakke for mig til tider. Har haft mange tanker og bekymringer omkring om det der lægejob nu også var noget for mig. Har stiftet bekendtskab med mange specialer, som i og for sig var spændende men ikke noget for mig og derfor er det med en indre jubel at jeg endelig er noget til det tidspunkt jeg har ventet på i de mere end 5 års læserier. Nemlig tidspunktet hvor jeg endelig kan få hands on neurologien og neurokirurgen!! og det er akurat lige så spændende, fascinerende og udfordrende som jeg havde håbet så jeg ser helt klart en karrieremulighed her og glæder mig sgi igen til fremtiden om ikke ret længe som læge (:

Som om alt dette ikke var nok fik humørbarometret lige endnu et par grader op ad da jeg kom hjem og åbnede postkassen. Jeg har ventet længe på en pakke fra Amazon med julegaver (og lidt gaver til mig selv, host host, mere om det en anden gang). Skønne bøger og som om D'et ikke var nok et par invitationer til hyggelige arangementer i det nye år og som kronen på værket en lille skøn og betænksom gave fra en utrolig overskudsagtig og inspirerende blogger. Den var lige præcis lige så smuk indeni som udenpå ligesom den søde kvinde der står bag den. Jeg er meget glad for gaven som nu pynter så smukt på vores ellers lidt grå udsigt fra køkkenvinduet (:





About me

Mit billede
Jeg er 34 år og læge med hang til kreative sysler. Elsker at sy, strikke, istandsætte loppefund og fotografere. Når solen skinner er jeg desuden at finde med jord under neglene i vores skønne kolonihave. Er mor til Lucca fra 2006 og Kalle fra 2008 og bor sammen med min kæreste Jens i byens skønneste gade.
 

Pusteblomster Design by Insight © 2009