torsdag den 16. september 2010

Recycling part I genbrugsboller

Jeg hader at smide ting ud. Bortset fra jeg er håbløs samler og mener at alt skal gemmes af enten nostalgiske, æstetiske eller praktiske grunde (og det meste kan jo puttes ind i mindst én af disse kasser ikke sandt), nå men ihvertfald har det i længere tid irriteret mig når ungerne ikke får spist deres morgenmad op. Jeg synes det er så træls for nu at bruge det jyske ord, at står og smide dejlig øko havregryn, müsli, nødder og rosiner lige ud i skraldespanden og går omvendt bestemt ikke ind for den pædagogik der går ud på at børn SKAL spise alt det de har taget på tallerkenen, så derfor her introducerer jeg konceptet genbrugsboller (:



Man tager resterne fra sine ungers morgenmad (her havregryn, müsli og nødder)



Putter det i sin røremaskine eller dejfad sammen med ca. 3 dl vand, en kvart pakke gær, 1 tsk salt og mel af sin favoritslags (her blanding af spelt og hvedemel) så det passer (en rimelig lind dej er min favorit, men det kan man jo gøre som det passer), rører hele molevitten sammen og sætter i køleskabet med et fugtigt viskestykke over og så afsted til job...

Når man kommer hjem fra arbejde og børnehave sætter man så med en fugtet spiseske dejen på en bageplade. Efterhæver den i 20 minutter og bager den i 25 minutter ved 175 grader. Man kan fint sætte den i kold ovn. Det gør jeg altid.



Voila så har man dejlige eftermiddagsboller, der spreder duft og hygge på en efterårs eftermiddag. Det hele løber vel op i 10 kr og 10 minutters ekstra investering end hvis man havde hældt morgenmaden lige i skraldespanden, så det er da til at overskue (:  Nydes bedst i selskab med ens små øjesten


8 kommentarer:

  1. Sikke en skøn idé :)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  2. Super idé, stod så sent som i morges og tænkte på, at der nærmest ryger en halv pakke havregryn i skraldespanden på en uge herhjemme :)

    SvarSlet
  3. Heh.. Fantastisk idé!
    Bryder mig nemlig bestemt heller ikke om at smide ud!
    Kh Louise

    SvarSlet
  4. Undskyld hvis jeg ikke forstår.

    Altså rester med mælk, havregryn og det hele fra morgenmaden? :)

    Mvh,
    Synne

    SvarSlet
  5. Det skal du da ikke undskylde Synne. Det var vidst også en ret overfladisk beskrivelse, men ja bare ned i røreskålen med hele molevitten med mælk, havregryn og hvad der nu lige er ovenpå. Det smager fint (:

    SvarSlet
  6. Ja ja, så fik du da også lige flashet din überlækre maskine. Jeg er slet ikke misundelig! Men tak for tippet ;)

    SvarSlet
  7. He he. Ja jeg kunne altså simpelthen ikke lige lade være. Jeg ææææælsker den maskine så griber da enhver lejlighed til at flashe den (;

    SvarSlet
  8. God idé!
    Den må jeg afprøve i den glutenfri version.

    SvarSlet

About me

Mit billede
Jeg er 34 år og læge med hang til kreative sysler. Elsker at sy, strikke, istandsætte loppefund og fotografere. Når solen skinner er jeg desuden at finde med jord under neglene i vores skønne kolonihave. Er mor til Lucca fra 2006 og Kalle fra 2008 og bor sammen med min kæreste Jens i byens skønneste gade.
 

Pusteblomster Design by Insight © 2009