søndag den 11. september 2011

Fridag

Vores Lørdag i billeder. Vi har været en tur på landet med gode venner og plukke frugt, som i rigtig meget frugt. Hindbær, brombær, æbler, pærer og blommer. Turen gik til Karensminde frugtplantage i Bjergager og der blev naturligvis prøvesmagt en hel del undervejs og når man er lille er det et helt eventyr for sig selv at lege gemmeleg med sin ven mellem alle de skønne frugttræer.

Selvom man har spist et kg blommer plus det løse er der altid plads til lidt mere mad og vi endte på Fru Møllers Mølleri, som ud over at være et mølleri og kafferisteri også rummer en skøn gårdbutik, med eget bageri, kødvarer, delikatesser, kunsthåndværk og grøntsager, foruden en dejlig frokostrestaurant. Mølleriet er helt sikkert et besøg værd, hvis man nu lige skulle befinde sig på de kanter.

Vi voksne nød en lækker tapastallerken i Septembersolen mens ungerne legede i den kæmpe have og hyggede sig med hunde og kattekillingerne som bor på gården.

Herhjemme har aftensmaden stået på blommetærte og her til aften mens resten af hytten sover har jeg så lavet blommesaft, blommemarmelade, blommegrød og blommerelish og så er der stadig blommer til overs. Tror vi skal prøve nogle bagte blommer med vanilieis til i morgen (; Mums






























3 kommentarer:

  1. Ejj en hyggelig lørdag.. der havde jeg også lige lyst til at have været med.. :)
    Idag har vi været med et hold venner til havens dag på lundhede planteskole, det var også rigtigt hyggeligt, men den lækre mad manglede.. :)

    SvarSlet
  2. Skøn efterårs lørdag for store og små,! Frugterne og tapas tallerkenen ser da helt fantastiske ud:0)

    SvarSlet
  3. Hej Rakel. Åh ja, det sted var helt i din ånd. Er sikker på du og familien ville elske det og såååå langt er det jo heller ikke fra Viborgegnen. Faktisk havde vi netop den dag overvejet et besøg på Viborgegnen til Savillas som jeg bland andet har set omtalt hos dig, men de meldte fuldt hus så vi holdt os til det lokale denne gang, men skal helt sikkert derop en anden Lørdag (:
    Jeg havde slet ikke spottet det var havens dag. Den gik stille af sig hernede

    Hej Jane
    Ja det smagte præcis så lækkert som det så ud og var bare så skønt med sådan en dag med højt til himlen og vejr der indbyder til at smide jakken. En dejli måde at lade lidt op på (:

    SvarSlet

About me

Mit billede
Jeg er 34 år og læge med hang til kreative sysler. Elsker at sy, strikke, istandsætte loppefund og fotografere. Når solen skinner er jeg desuden at finde med jord under neglene i vores skønne kolonihave. Er mor til Lucca fra 2006 og Kalle fra 2008 og bor sammen med min kæreste Jens i byens skønneste gade.
 

Pusteblomster Design by Insight © 2009