mandag den 24. maj 2010

Mexico tur retur




Jubiii så fik vi endelig min kæreste og børnenes far hjem fra Mexico. Han var længe ventet. Lucca var så spændt at hun slet ikke kunne sove i går aftes fordi far skulle komme hjem og mon han havde en gave med og alt det der.. "Jamen mor, kan du ikke forstå at det er svært for sådan en bandit som mig at falde i søvn når jeg glæder mig så meget?" og det kunne jeg skam godt og skønt er det ihvertfald at vi alle 4 er sammen igen.

Og gaver, jo det havde han husket. Lucca og jeg fik hver vores smukke håndlavede kjole og Kalle det fineste lille hvide sæt med shorts og skjorte med blonder. En cute lille gringo.

En anden helt uventet gave jeg har fået denne weekend er det fine tæppe som min mor har lavet. Jeg fortalte hende at jeg havde planer om at lave et hyndebetræk med 6 kants patchwork, men at jeg var i tvivl om jeg nu også havde tålmodigheden til det. Så svarede hun "Tænk, sådan et har jeg engang lavet et helt tæppe til en dobbeltseng med" say what!!?.. Det havde jeg aldrig set og klart nok for det lå bare i en sort plasticsæk på pulterkammeret og jeg måtte da gerne få det hvis jeg ville. Dét ville jeg jo meget gerne og nu ligger det og pynter fint på min seng. Fantastisk!

Her lidt billeder fra en dejlig pinse, hvor jeg sørme også fik tid til at lave nogle muffins ala Rakel af det filt jeg forleden erhvervede mig i stof2000.

lørdag den 22. maj 2010

Hvis jeg lige havde 1000 kr tilovers...

-Ville jeg helt sikkert bruge dem på det lækre nye forårstøj fra DUNS. Jeg elsker bare deres farve og formsprog. Synes virkelig de har ramt den der simple, klare og humoristiske æstetik som var så fremherskende i 70'erne. Og så er kvaliteten oven i købet lækker og øko Elsker især disse print:





fredag den 21. maj 2010

Pusterum

Sikke en dejlig dag. Hvilken fryd det var at kunne stå op til endnu en dag hvor solen bare skinner og både jeg selv og ungerne kunne drage afsted "på arbejde" i bare tæer i sandalerne.
Jeg har været alene med børnene de sidste par uger da min kæreste er i Mexico og arbejde. Så da mine forældre ringede og spurgte om ungerne ikke lige skulle have en bedsteforældreovernatning sagde jeg naturligvis ja tak (:
Så jeg har simpelthen haft den luksus at tilbringer eftermiddagen og aftenen i yderst tilbagelænet tempo. En dejlig lille shoppingtur i byen, hvor jeg selvfølgelig også var forbi stof2000. Jeg var blevet inspireret til at lave nogle filtkager til ungerne efter min tur her rundt i blogland, bliver et hyggeligt lille projekt tror jeg. En lækker aftensmad med en veninde og så lige et par timer ved symaskinen her til aften, hvor jeg bl.a. fik syet en slå om kjole til Lucca. Lovely.

Her et lille udpluk af dagens fangst:




De skønne køkkenternede madkasser fandt jeg i tiger, en fin broderet tunika og gulstribede strømpebukser blev det til til Lucca og den sødeste lille tee til kalle fra H&M og ja slå om kjolen som jeg fik syet her til aften skal i selvfølgelig også se (:


torsdag den 20. maj 2010

3 dage som blogger






Og allerede 66 faste læsere!!! og en masse søde kommentarer som jeg er utrolig glad for. Jeg er virkelig glad og rørt over den varme og positive velkomst jeg har fået herinde i blogland. Jeg har kigget forbi en masse spændende nye blogs og glæder mig allerede til at se hvad fremtiden i bloggerland bringer. Er sikker på det er noget med masser af kreativ inspiration og fine og farverige påhit (:
Her er lidt flere billeder af mine syerier

onsdag den 19. maj 2010

Print and pattern






Vil lige give en anbefaling af denne skønne blog som er en hyldest til verden af mønstre og overfladedesigns. En fryd for øjet, hvis man ligesom jeg elsker grafik, print og farver.

Og lidt flere billeder...





En lille tidsrejse






Jeg startede med at lave børnetøj da jeg gik hjemme på Barsel med Lucca. Min produktion afspejlede (og det gør den vist stadig) det jeg selv synes jeg manglede til mine egne unger og ikke kunne finde i nogen butikker. I starten købte jeg bodyer og bluser i hvidt økobomuld, farvede dem og trykte dem med traditionel serigrafiteknik, med motiver jeg selv syntes om. Efterhånden som Lucca blev større og kom i andet end bodyer og natdragter kastede jeg min kærlighed på kjoler og dem holder jeg stadig meget af at sy.
Gennem tiderne og især årstidernes skiften er det blevet til et væld af syslerier: vinterhuer, sommerhatte, velour og fløjls kjoler og bukser til vinterhavåret og lette bomuldsbukser, nederdele og buksedragter til sommerhalvåret. Her er et lille udvalg. Enjoy (:

tirsdag den 18. maj 2010

Feed your soul






Det er ved at være sidst på måneder, kontoen er helt i bund: Det er den sædvanlige historie. Men når økonomien er helt i bund er det så meget vigtigere at være positiv og give sig selv lidt lækkert at se på og smile over. Så tjek lige denne her skønne hjemmeside med fine gratis ilustrationer til postkort, plakater eller hvad man nu lige står og mangler. Den kan da kun bringe lys og glæde til selv den kedeligste regnvejsdag

søndag den 16. maj 2010

Bloggeri for begyndere




Jeg har igennem længere tid læst med fra sidelinien på en masse spændende blogs til glæde og inspiration og efter opfordring fra søde Rakel, som er én af bloglands absolut mest kreative og inspirerende bloggere har jeg nu besluttet mig at kaste mig ud i min egen lille blog.

Elsker selv at dyrke mine kreative sider når familien og studiet og alt det andet der stjæler min tid tillader det og bloggen her kommer forhåbentlig til at handle om alt det jeg går og syer, strikker, maler, planter, fotograferer og ombygger.

About me

Mit billede
Jeg er 34 år og læge med hang til kreative sysler. Elsker at sy, strikke, istandsætte loppefund og fotografere. Når solen skinner er jeg desuden at finde med jord under neglene i vores skønne kolonihave. Er mor til Lucca fra 2006 og Kalle fra 2008 og bor sammen med min kæreste Jens i byens skønneste gade.
 

Pusteblomster Design by Insight © 2009