Jeg bliver simpelt hen nødt til at dele min begejstring for en fuldstændigt vidunderlig film, som jeg har set i denne weekend med jer. Nemlig filmen Pina, der handler om den tyske danser og koreograf Pina Bausch, instrueret af en af mine absolut favorit instuktører Wim Wenders.
Jeg ved faktisk ikke en gang hvad jeg skal skrive, for det er en af den slags film, hvor ord ikke slår til og hvor man bare er rystet, overvældet, dybt berørt og en smule ved siden af sig selv når man rejser sig fra biografens mørke.
Det er en af de der sjældne filmoplevelser, der ligefrem forandrer én for en stund og en virkelig livsbekræftende og smuk dokumentar, der absout skal ses på det store lærred.
Filmen berører de store temaer som svigt, glæde, sorg, længsel, søgen, ensomhed og kærlighed. Dansen og følelserne er overalt. Som om dette ikke skulle være nok er filmens lydside også helt utroligt smuk så herhjemme kører spotify med fimens soundtrack på repeat.
Se den for hulan!!! I biografen! Du bliver ikke den samme igen (:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar