Åndehul

Der er meget stille herinde, jeg ved det godt... Stilheden skyldes ud over det ualmindeligt dårlige fotovejr skam bare den årlige eksamenstravlhed, som i år er lige nummeret travlere end den plejer. Jeg er i mere end én forstand ved at være temmelig tæt ved at kunne se enden på det her læseri, for ud over at det nu hedder 1. semester, så hedder det altså også juleferie allerede 9. December. Uh det bliver så skønt. Jeg savner min frihed og ikke mindst min familie og glæder mig som et lille barn til julemåneden hvor vi bare skal slappe af og hygge.

Nuvel men i mellemtiden læser og læser jeg og så er det altså dejligt med et lille åndehul i form af en aften ved symaskinen. Kjolen her er til Anne Dorte s datter Signe Marie. Mange mange kjoler har jeg syet til den lille nu ret store pige gennem årene. Vi startede vist i str 86 eller noget og nu hedder størrelsen 128. Det er hyggeligt stadig at få lov til at sy til de små "stamkunder" selvom butikken er lukket for  mange år siden. Er meget rørt og beæret over de små piger og deres mødre der stadig hænger på og gerne vil have lidt pusteblomster i garderoben. Dét er da solskin på en grå Novemberdag (:

Detaljer fra mit sybord. Den gamle målestok har fulgt de syende kvinder i min familie i generationer og stammer oprindeligt fra min mormor og morfars butik.

Signe Maries rgenbuekjole og ja det ér bare ikke fotovejr i dag, så beklager kvaliteten

Samme model, men til en anden lille pige. Se venligst bort fra knatebåndet som endnu ikke er afsluttet (;

Og én til min egen yndling

Har sørme også haft tid til at lave en højtaljet nederdel til mig selv efter Trines AKA Groovy Mamas tutorial. Bemærk lige det fine stof med sikkerhedsnålene. Er det ikke bare skønt?

Bukser bruger vi jo ikke herhjemme. De her er til min venindes datter, som elsker bløde bukser