Jeg har altid drømt om at besøge Indien. I mine yngre dage har jeg rejst en del, i mellemamerika, Vestafrika, Asien m.m. men Indien er lige som aldrig blevet til noget og efter vi har fået børn har det virket uoverskueligt at komme afsted på de lidt længere rejser.
Nu har muligheden for at besøge det efterspurgte land så nærmest ud af ingenting budt sig for hele min familie. Manden her har fået tilbudt en udstationering for foreløbig 1 år i Mumbai i Indien fra Januar 2012. Med i pakken hører lejlighed, 2 rejser hjem årligt for hele familien, chaufør, nanny og international skole + børnehave til ungerne, så hvad mon vi egentlig venter på??
Men når appelsinen så lander dér i ens turban kan man jo godt blive lidt i tvivl om det alligevel er en god idé...
Tidspunktet vi skal afsted på svarer nøjagtig til dér, hvor jeg har aflagt mit lægeløfte og egentlig skulle have gjort min længe ventede entré på arbejdsmarkedet. Største pigen skal starte i skole samme år.
Er det synd at rive ungerne ud af deres vante rammer og vil de kunne begå sig og få kammerater på hindi eller engelsk? Og kan vi overhovedet forsvare at udsætte dem for sådan en omvæltning plus den betydelige sundhedsrisiko der er i et område med Malaria m.m.??
Hvad skal jeg selv få min tid til at gå med mens manden passer sit job fra 9-18. Jeg har svært ved at se mig selv som hjemmegående husmor der passer børn og holder hus dagen lang. At få det hele til at hænge sammen hvis jeg skulle have job på et lokalt hospital ville heller ikke være nemt.
Manden opfordrer mig til at se det som en mulighed for bare at tilbringe en masse tid med ungerne, dyrke yoga en masse, spise dal og drikke mango lassi, nyde den fremmede kultur og leve drømmen ud om bare at sy på livet løs og måske endda få sat lidt af mit børnetøj af eget design i produktion, som har været en drøm for mig i mange år.
ååååh jeg er i syv sind. Er helt overordnet bare ikke så god til at tage store beslutniger som rækker langt ind i fremtiden...
Jeg kunne vildt godt tænke mig at høre jeres mening? Hvad ville i have gjort og er der nogen af jer der har erfaringer med at hive pløkkerne op for hele familien og prøve nye græsgange, så ville jeg være meget taknemmelig for at høre om jeres erfaringer.
Billederne er lånt fra Google
.jpg)
Hej Iben.
SvarSletJeg har læst med på sidelinjen i et stykke tid, men nu er det på tide at stikke mit fjæs frem.
Afsted, afsted......hvor spændende lyder det ikke lige?
Du kan jo bare arbejde som læge i Indien - det må da alt andet lige give nogle point med i bagagen.
Det må da også være lige netop tidspunktet for børnene, hvis jeres største skal starte i skole. Alt andet lige må det være bedre end hvis ældstebarnet er startet i skole.
Der ud over vil jeg sige, at Mumbai er en totalt fed, men også kaotisk by. Åh, hvis det var mig der fik buddet ville jeg springe til. Men jeg forstår også godt at der er mange overvejelser....
Tag afsted! Flyv!
SvarSletHelle.
Jeg stemmer helt klart også for, at I skal tage afsted! Det er da en kæmpe mulighed for at lære en anden kultur og et andet sprog (eller flere sprog) at kende og ikke mindst at få en stor oplevelse sammen som familie.
SvarSletHej Iben
SvarSletSikke dog en udfordring I står overfor - det er jo en mulighed af den anden verden for jer alle i familien...And if not now, when?
Kan i den grad godt følge dig i alle overvejelserne. Umiddelbart læser jeg dit indlæg som om der er flere +'er end -'er!
Bed promte mærke i den med Pusteblume i produktion - JA JA JA Iben...find modet frem og forfølg din drøm....Jeg er klar hihi!
Tænk engang, at du lige når at afgive lægeløfte - det kan jo nærmest ikke være bedre timet...
Jeg er overbevist om at børnene sagtens kan begå dem i en anden kultur....det vil være en oplevelse af den anden verden....så længe I er sammen!
Sundhedsbekymringen kan jeg godt forstå, du har -jeg har ikke noget viden på det område, så det vil også bekymre mig en del....alligevel så vil jeg sige Carpe Diem og håbe at I får truffet den beslutning som føles bedst i jeres hjerte!!!
Kram Anne Dorte
Hej Iben!
SvarSletTag afsted! Kan godt følge dine overvejelser, men nogengange skal man springe ud på det dybe hav. Måske går det godt, måske knap så godt, men så er man også dén oplevelse rigere. NU (eller lige om lidt) er muligheden der og hvem siger, der kommer et bedre tidspunkt? Mht børn, skolestart osv er det efter min mening det bedste tidspunkt at tage afsted på. Ja, hendes første skoleår bliver bestemt ikke som et første dansk skoleår, men jeg tænker; hellere starte ude og så komme hjem fremfor evt starte hjemme, så ud og efter lang tid hjem igen. Jeg tror, at det vil være en kæmpe oplevelse for jer alle, og jeg ville ønske, at jeg havde mulighed for at give min familie det samme.
Og jeg tilslutter mig din mand - efter mange års studier må det da være kærkomment at holde en mig-og-min-familie-periode - der er jo ingen der siger, at du udelukkende skal være hausfrau med nanny. Selv i Mumbai er der vel brug for frivillige læger?
Uanset hvad er det jo dét, der føles bedst i maven, som er løsningen :o)
Mange kram
Birgitte
Hej Iben
SvarSletTag afsted! For et år siden tog jeg 5 måneder i praktik i Indien. Fantastisk land, og jeg drømmer om at komme derover igen, med min kæreste og vores til den tid børn :)
Jeg vil anbefale dig at læse en bog kaldet "Hjemme i Indien" af Niels Erik Wegge. Hans kone arbejdede i Indien, mens han hyggede sig hjemme og spillede musik. Læs den, jeg tror du vil finde hans overvejelser og tanker om hele situationen brugbar.
Held og lykke
Mange hilser Kristine
Afsted med jer! Jeg synes det lyder som en kæmpe chance, men jeg kan godt forstå at du er i syv sind. Jeg arbejder på en skole, hvor mange elever er udstationeret i en periode, og jeg oplever at børnene sagtens kan tackle det. De lærer nye sprog og kulturer, og det giver dem et indblik i en hverdag de ellers ikke ville møde. Derudover tror jeg også det styrker sammenholdet i familien at bo i udlandet sammen.
SvarSletKh Gitte
PS: Jeg har en give away på min blog, måske kunne det være noget for dig.
Grib chancen - man fortryder mest, det man ikke fik gjort!!! Held og lykke med det hele - uanset hvad :)
SvarSletDet må I gøre! Det er ikke et tilbud mange får.
SvarSletDet er en udfordring og en mulighed for fantastiske oplevelser for jer som famile.
Jeg er pt på barsel med min yngste datter( har tre af slagsen) og er taget med min mand og unger til Californien. Min mand arbejder og jeg går hjemme med ungerne. Hårdt arbejde, men også helt fantastisk.
Blev vi tilbudt et år, selvom ældste pigen skal starte skole i aug. ville vi springe ud i det.
Selvfølgelig er det en stor beslutning, men se det som en udfordring. Det er en oplevelse for livet. .
Vores tre måneder i Californien nærmer sig sin afslutning. Vi prøver bare at suge alt til os inden vores eventyr herovre er slut.
Mange hilsener Anne
Min kæreste og jeg drømmer om en gang at kunne gøre præcis det I nu har fået mulighed for. Desuden har jeg været i Indien, og det er et helt fantastisk land. Jeg ville ikke snyde mig selv om min familie for en sådan mulighed, det lyder fantastisk :) Men derfor kan jeg nu godt forstå din tvivl. Håber du finder ro med den beslutning I nu en gang træffer :)
SvarSletHej Iben.
SvarSletJeg har ingen erfaringer med dette og kan sagtens forstå dine overvejelser, men jeg ville tage afsted. Det er muligvis "once in a lifetime"-mulighed - så grib den.
Og så synes jeg da at du skal sy alt det du kan og nyde livet uden mødetider, stress og jag.
Held og lykke. Jeg glæder mig til at læse hvad I finder ud af.
CilleBille
Hej Iben, du skal ikke have betænkeligheder med at tage afsted.
SvarSletvi har rejst meget med vores 3 børn, i flere måneder ad gangen, og det var fantastisk. Man har alle betænkeligheder med sygdomme og vaccinationer ( er selv sygeplejerske) og kan forestille sig alt hvad der kan gå galt, men når man først er afsted, bliver det også hverdag det nye sted, og uanset om man er forælder i Danmark eller Indien, vil man beskytte sine børn det bedste man kan.
Ungerne skal nok klare det fint, vores børn har et fantastisk sammenhold, de er åbne, tolerante og nysgerrige, og har en forståelse for verden i børnehøjde, som man kun får af at opleve den som børn gør. De har suget de skøreste indtryk til sig, og det er fantastisk og se verden gennem deres øjne også.
Hverdagen for både børn og voksne, er der jo når i kommer tilbage. vores børn følte ikke der var sket meget imens vi var væk. Jo kammeraterne havde set en julekalender de ikke kunne snakke med om, men skole, børnhave og vuggestue var status quo.
Go for it !!! uf hvor er jeg misundelig ;O)
Hej,
SvarSletLige som de andre vil jeg sige: Skynd jer at sige ja!
Jeg kan sagtens forstå dine bekymringer og overvejelser, men er sikker på, at der er flere fordele end ulemper ved at tage afsted. Ungerne kan sagtens klare det - de har jo jer med - og hinanden. Og det er da bestemt nu i skal gøre det. Når først de bliver større, er de mere afhængige af deres kammerater. Og dig - lyt da for søren til din mand! Tænk alt den tid sammen med ungerne, det kreative og tiden til dig selv. Det skal du udnytte, og msåke gøre din drøm til virkelighed... I har fået sådan en super mulighed - måske får i aldrig muligheden igen..
Kh Stine.
Mine forældre var i månederne før min unfangelse i færd med at søge jobs i Indien. Da det viste sig, jeg var på vej, indstillede de planerne, blev hjemme og blev forædre.
SvarSletDet har ærgret mig. Tænk at jeg kunne være født i Indien.
Min yngste datter er født i Bombay, inden hun kom til os, derfor har vi været på ferie i Indien for at snuse til og smage på hendes land.
Glædelig beslutningstagning!
Hvor er jeg glad for alle jeres positive og dejlige indspark hér! Rigtig inspirerende at høre jeres tanker om det hele og må sige at jeg vist er et lille skridt nærmere sydpå nu (:
SvarSletDen anbefalede bog af Niels Erik Wegge er bestilt hjem fra biblioteket og nu vil jeg bare glæde mig til at komme ned og se nærmere på det hele i uge 8.
I morgen tager vi en uge på skiferie, så hvis ikke lige jeg er så aktiv herinde er det bare derfor (:
Kh Iben
I skal da helt klart "bare" tage afsted. Børnene skal nok klare sig. De tilpasser sig hurtigt og når det nu er en drøm at få landet at se... og så tilmed bo der. De må du ikke sige nej til. Det er jo en enestående mulighed, så blot skal gribes.
SvarSletGod skiferie iøvrigt
MVH
Mette
GØR DET!! lev drømmen - i kommer jo hjem igen. Livet er alt for kort til at lade værre!
SvarSletJeg kan godt forstå dine bekymringer, men jeg tror at opleve en anden kultur - rejse sammen som familie, er een af de største gaver i livet :O)
HELD og lykke med beslutningen ...
Mette
Når der allerede er styr på så gode rammer (og en tidsbegrænsning?), så ville jeg selv springe ud i det hvis jeg havde drømt om det i så mange år forinden :)
SvarSletJeg besøgte Indien for nogle år siden og er helt forelsket i det land. Men kan samtidig sagtens følge dine overvejelser med hensyn til sygdomme og børnenes trivsel. Jeg tror dog at begge dele er overkommeligt. Hvis bare man sørger for at have rammerne på plads og laver god research i forvejen, kan det helt sikkert blive en fantastisk oplevelse :)
SvarSletKh. Mirjam