Gisp og gulp!! Denne mail er netop landet i min indbakke. Nu er det endeligt. Vores foreløbige fremtidige skæbne afgøres i uge 10 af sådan en random number generator computer!!..
Jeg sidder her med total hjertebanken og en klump i halsen for jeg kan bare ikke overskue tanken om at måske skulle flytte mig selv og min familie ud af deres vante og trygge rammer her, til Hjørring, Esbjerg, Herning, haderslev, Frederikshavn, Sønderborg eller hvad nu random nummer computeren dikterer ):
Det er jo ikke fordi det burde komme som en overraskelse. Jeg har jo vidst i mange år at denne her situation ville komme, men har undgået at forholde mig sådan rigtig til det. Bare taget fag efter fag, eksamen efter eksamen -én dag af gangen men nu synes jeg pludselig at de barske realiteter banker lige lovlig hårdt på.
Til sommer bliver jeg læge med alt hvad det nu indebærer på godt og ondt. Jeg glæder mig til at blive færdig og komme ud og arbejde. Jeg glæder mig til at få en bedre økonomi og nogle nye personlige udfordringer, men jeg glæder mig ikke til usikkerheden og den skubben med albuer der ofte skal til for at få den rette stilling. Det skærer i moderhjertet at vi kan blive nødt til at flytte rundt på vores børn og at skulle være så meget væk fra dem.. Piv.
I dag er jeg sortseer. Pi... Fuc....Sundhedsstyrelse og KBU.
Kryds lige fingre for mig derude ikke?