Man tror det næsten ikke

Men jeg har for første gang i meget meget lang tid fået færdiggjort en af mine strikkeprojekter.

Dueblå cardigan i den blødeste alpaca uld til Kalle. Jeg havde planlagt den med røde knapper. Ja jeg havde faktisk også syet dem i, men dem godtog han bestemt ikke, så det blev en ommer

En tur ned til "knappedamen" aka Fandango senere, hvor mindstemand selv fik lov at vælge knapper senere er trøjen nu godkendt og mig -jeg er lidt stolt over at jeg har strikket mig gennem dette dræbende projekt på pind 3.

Mønstret er i øvrigt fra Drops og kan hentes ganske gratis her. Jeg må advare om at man IKKE skal strikke den med to tråde, hvis nogen skulle få lyst til at kaste sig ud i projektet. Målene og strikekfastheden passer ganske udmærket hvis man nøjes med en tråd apaca. så ved i det og kan måske springe over den første optrevling af projektet som jeg selv var igennem... grrrrrr

Hep hep hep

Det er nok til at få øje på, at der ikke bliver foretaget noget kreagøren herhjemme for tiden. Det er dybt frustrerende at skulle bruge tiden på eksamenslæsning, når idéerne står i kø og det kribler i fingrene for at komme igang med at sysle med nogle lækre materialer og klare forårsfarver.

Jeg prøver desperat på at heppe mest muligt på mig selv så jeg forhåbentlig netop kan nå at komme over målstregen til Tirsdag morgen, hvor den står på eksamen i Almen medicin og klinisk socialmedicin.

Nuvel men der skal jo også være pauser til ligesom at fordøje alt den viden og sådan én har jeg tildelt mig selv her til aften. 

Resten af familien er taget på bedsteforældrebesøg, så jeg nyder en af de sjældne stille aftener i sofaen med X-faktor, urtethe, chokolade og strikketøj. Tja faktisk havde jeg lidt glemt at jeg havde gang i det her strikketøj, som gerne skulle ende med at blive til et halstørklæde inden sommer, så fra på Tirsdag må der heppes lidt på strikkefronten i stedet. Kan næsten ikke vente....

Tak mor

Jeg er så utrolig heldig at være udstyret med en mor der er super god til at strikke. Det nyder hele familien godt af og især børnene. Faktisk kan jeg godt selv strikke, sådan rent teknisk da...

Desværre ejer jeg overhovedet ikke den nødvendige tålmodighed. Som konsekvens deraf har jeg altid en 5-10 påbegyndte strikkeprojekter i gang. Ofte bliver jeg ramt af en stor lyst til at strikke, køber skønne garner og slår masker op og går igang og så efter et par dage får jeg mere lyst til at lave et eller andet nyt projekt og tilbage ligger de stakkels halvfærdige projekter.

Men se nu bare et lille udvalg af skønne veste som min mor har strikket, der skal holde mine børn lune her i kulden. Den blåstribede er i bambusgarn og de resterende er i uld. Jeg elsker at kunne klæde mine unger i fine håndlavede sager i skønne naturmaterialer og dejlige farver og føler mig meget priviligeret over at have en fast leverandør af netop den slags.

Men hey faktisk har jeg et lille strikkeprojekt i gang som jeg selv tror på bliver færdigt. Det er vanter i naturuld til tøsepigen. Den første vante tog kun en times tid at lave. Se Dét er da lige et projekt for mig (:

Det fine multifarvede garn er fra Hjertegarn som også står bag opskrifen her som jeg kan varmt kan anbefale. Garnet fåes i 5 forskellige rigtig fine farvekombinationer.

Strikketøj, the, cookies og det nye boligliv. "Vild med dans" go home (:

Nu vi snakker om Høns..

De sidste dages debat om hønsegårdsstemningen i blogland inspirerede mig til at lave et indlæg om hønsestrik. Jeg er nemlig selv fuldstændig vild med hønsestrik. Det er faktisk den eneste form for strik der passer til min tålmodighed, da man aldrig sidder med den samme farve eller motiv mere end kort tid af gangen (:


Hvis du nogensinde har undret dig over, hvor ordet Hønsestrik kommer fra kan jeg fortælle at ordet Hønsestrik bliver strikket ind i det danske sprog I 1973, da den danske feminist og strikkeentusiast Kirsten Hofsätter udgiver bogen hønsestrik på sit eget forlag

Bogen var ment som en protest mod tidens "Strikkediktatur"'. Et kapitalistisk system, hvor garnforretningerne kun udleverer strikkeopskrifter mod, at man køber fabrikanternes syntetiske garn og følger deres symmetriske, borgerlige og chauvinistiske opskrifter slavisk. Alle kunne og skulle strikke lige som de havde lyst til og opfordringen lød på at lade fantasien blomstre og ikke lade sig diktere af modens evige skiftende luner.


Den nye provokerendestrik blev strikket af farverige restgarner. Mønstret tegnede man selv. Motiverne var gerne dyr, mennesker eller planter i en herligt iøjefaldende blanding. Kirsten opfordrer til at man lader sit strikketøj ligge fremme så alle familiemedlemmer og gæster i huset kan strikke et par pinde når de har lyst, så produktet bliver dynamisk, kreativt og udvikler sig uden fast plan og struktur.


Altsammen noget vi godt kan sidde og smile lidt over i dag, meeeen jeg synes nu hun har fat i den lange ende hende Kirsten...


Personligt synes jeg det er lige så aktuelt som det var i 1973 at tro på og udleve sine egne kreative evner. At lade være med at lade sig diktere af modehusene men skabe sit eget farverige univers


Selv blev jeg første gang gjort bekendt med hønsestrikken da jeg sad og bladrede et af min mors gamle "alt om håndarbejde" blade igennem for 5 år siden. Der var der nemlig et foto med den skønne danske designklassiker Junosengen med et helt fantastisk sengetæppe på i hønsestrik. Jeg ventede vores første barn på det tidspunkt, havde netop selv erhvervet mig den fine Junoseng og havde stort set aldrig prøvet at strikke før, men var ellevild i varmen for at lave et fantastisk tæppe til den lille spire i maven. Her lidt fotos af tæppet (som tog mig adskillige måneder at få lavet) men som jeg selv blev ganske godt tilfreds med i håbet om at kunne bringe inspiration til lidt fri udfoldelse med strikkepindene rundt omkring i de små hjem. Enjoy (:

Min lille nu store pige på sit tæppe

Monster monster

De her bukser strikkede jeg sidste sommer og ud over at være aaaalt for store til min lille mand syntes jeg de var så grimme at de endte på bunden af skabet og der har de ligget siden. Da bunkerne af vasketøj herhjemme har nået nye højder og der ikke lige var andre bukser kom de så frem igen og nu kan jeg ikke lade være med at smile over min lille bassemand med monster blenumsen (;