Hej søstre

                         

Ja jeg var da ved at få min kaffe galt i halsen da jeg her til morgen konstaterede at datoen den 8. Marts herinde i blogland gik under navnet "pandekagens dag"

Lad os få en ting på plads. Jeg elsker pandekager og bruger hjertens gerne enhver undskyldning på at lave en stak meeeeeeen lige netop den 8. Marts, hér går grænsen. Denne mine damer er jo kvindernes internationale kampdag! En del synes at vi kvinder i den vestlige verden har alt den frihed og lighed vi med rimelighed kan forlange. Vores tur til Indien i sidste uge understregde da også på mange måder denne pointe. 

Nuvel, når opmærksomheden omkring kvindernes internationale kampdag er blegnet lidt af her anno 2011 skyldes det vel dels, at vi kvinder har fået flere muligheder og mere frihed end vores bedstemødre og oldemødre havde og det er da skønt. Jeg mener dog også vi har mistet en stor del af den følelse af samhørighed med andre kvinder som var tilstede for en generation eller 2 siden. Opbakningen til en medsøster der klarer sig godt og skiller sig ud bliver ganske ofte erstattet med rivalisering og jantelov (de sidste måneders debattering herinde i blogland understreger på sørgeligste vis denne tendens).

De fleste af os føler os vel ikke som sådan, som en del af et kvindefællesskab og det er da lidt synd for selv anno 2011 er der en masse problemstillinger og følelsesmæssige forhold som er unikke for kvinder og her er fællesskabet i blogland et strålende eksempel på at kvinder jorden rundt uanset stilling og status stadig er inderligt optagede af kunsten at at skabe nærvær og få hverdagslivet til at blomstre gennem kærligheden til vores unger og familie, kærligheden til det gode håndværk og alt det smukke der fryder sanserne. 

Nå men tilbage til 8. Marts Kvindernes (og nu også pandekagens) internationale kampdag.

Den fik jeg lov til at afslutte på allerskønneste vis til foredrag og koncert på kvindemuseet med en kvinde som jeg beundrer meget og hvis musik har der har rørt mig siden mine tidlige teenageår - nemlig Trille.

Trille som er født i 1945, var én af rødstrømpebevægelsens store musikalske personligheder. Hun blev et kunstnerisk talerør for den nye kvindebevægelse i 1970'erne, der blandt andet problematiserede de traditionelle kønsroller. I 1976 fik hun sit store kommercielle gennembrud med pladen "Hej Søster". 

Det der gør at Trilles sange efter min mening stadig i dag er højaktuelle er at de på ingen måde er præget af 70ernes forsimplede og forudsigelige dogmatiske retorik.

Det er forholdet mellem mennesker og vi menneskers drømme, længsler, muligheder og selvskabte begrænsninger, der interesser Trille og dannede grobund for hendes mange fantastiske sange fra 1970'erne og 1980'erne. Efter min mening det kvindelig svar på Bob Dylan. Lyt bare her:

Således blev jeg sammen med hundredevis af andre kvinder i den propfyldte koncertsal, underholdt, provokeret og ikke mindst rørt af ordene og musikken i går aftes. Der blev grinet, sunget, danset og knebet en tåre ind imellem og jeg var svært opløftet da jeg trillede hjem på min cykel i går aftes. Skønt!
-Og i aften er jeg alene hjemme med mine søde unger. Vi har lige lavet pandekager (:


Så kvinder ud over at lade 8. Marts være en undskyldning for at bage pandekager synes jeg vik skal lade den være en reminder om at lade fællesskabet mellem kvinder og skaberglæden vokse i blogland og resten af landet.
Fryd jer når jeres medsøstre klarer sig godt og lad rummelighed, anerkendelse og gensidig respekt overtrumfe smålighed, mistænksomhed og jantelov. Amen (: