tirsdag den 24. januar 2012

Kunst for alle

Vi var på udstillingen kunst for alle i Ridehuset i Søndags. Synes der generelt var rigtig mange fine og spændende værker og vi endte da også med at komme hjem med et lillebitte køb - 2 tegninger af den lokale kunstner Marie Louise Grupe. De er super fine og kostede bare sølle 100 kr stykket, hvilket jeg da synes er et scoop. Kalle valgte Ananassen og jeg valgte den anden.





Er ret glad for mine køb og jeg vil da hermed gerne lige vil slå et slag for Marie Louise, som jeg synes er super dygtig og hvis økonomien ellers var til det herhjemme kunne jeg bestemt godt se et (eller flere) af hendes malerier finde deres vej ind til vores vægge (:

Vil lige vise et lille udpluk af de fine sager og kig ind forbi Marie Louises hjemmeside Voila hvis i vil se mere







mandag den 23. januar 2012

Søndag

- Og børnenes nye legehjørne in action. Vi har fået sat bordpladen op og den er indtil videre malet hvid.. Men tror nu alligevel det ender med den gode gamle yndlings lyse turkise farve. Hvad synes i? Bliver det for rodet med endnu en farve oven i alt det andet?

 



  Og resultatet af formiddagens tegnerier "Se mor. Jeg har tegnet dig som danser samba med høje hæle og fjer i håret" ;D


fredag den 20. januar 2012

Hvem der boede i Sverige

-Og kunne handle i Lagerhaus

Suk, suk og atter suk. Se lige alle de her skønne (og billige sager) som findes i deres webshop, og nej de sender ikke til Danmark... Øv



Superfin frokosttallerken. Kunne godt lige passe ind i min øvrige keramiksamling



Kakkeldekorations klistermærker. Arhmen er de ikke bare fine?

Engangsservice med blondekant. Ja tak, vi har en seks års fødselsdagsfest lige om hjørnet
Skål til morgenmad, fredagsguf eller noget helt andet. Fin er den



Frokosttallerken med tivolistemning



Karklud med den løgnagtige tekst, jeg elsker at vaske op (;


Og næsten det allerbedste. Skøn metervare med hjerter. Ligner et gardin fra barndommens gade

 Puf med lækkert grafisk mønster. Ja tak


Nuttet sparebøssekat

Suuuuk suk suk. Det smukkeste sengetøj. Elsker mønstret og de fine sarte farver

 Og mere engangs halløj til fødselsdage, picnic og andet godt




Uovertruffent lækkert silkepapir



Det hele er bare lige lidt bedre i Sverige (:

Alle billeder er fra lagerhaus hjemmeside

torsdag den 19. januar 2012

Forandring

Som jeg måske får har nævnt så bor vi ganske småt her hvor vi bor. Nærmere betegnet en 2 værelses lejlighed på 68 m2..

Ofte giver dette faktum anledning til frustration og klaustrofobi. Vi kan ikke invitere hele familien på en gang når vi holder fødselsdage og jul, børnene kan ikke bare gå ind på deres eget værelse når de trænger til en fredelig stund og forældrene må leve med briotog og lego blandet sammen med leverpostejsmad og symaskiner på spisebordet, men vi elsker vores opgang, vores gade, vores have og allermest vores nærmiljø som er sådan lidt landsbyagtigt her lige midt i byen

For nogle uger siden hørte vi en rigtig spændende nyhed -Nogle af vores venner havde hørt om en 4 værelses lejlighed der blev ledig i deres forhus -Jubel, en appelsin i turbanen og alt muligt..
Søde mennesker, masser af børn og et dejligt havemiljø.

Jeg kunne næsten ikke få armene ned og var allerede mentalt i gang med at indrette de mange kvadratmeter da vi fandt ud af at den altså allerede var lejet ud..

Efter denne nyhed har det været dobbelt øv at bo her, så vi besluttede os for endnu en gang at se hvad vi kan gøre for at udnytte pladsen lidt bedre og gøre det endnu rarere at bo her og det førte til at alle vores babyting er røget ud -Ud med puslebord, barnevogn og junoseng (piv..) og lillebroren her har fået underkøje under sin storesøster.

Jeg var også blevet godt træt af det blå tapet i børnenes legehjørne i vores køkken så det har jeg skrællet ned og noget nyt gammelt tapet er kommet op (aprpos kill your darlings... dette tapet har jeg også haft liggende på hylden et par år...)

Mine varme følelser for Retro villas tapeter blev dog nooooget kølet af under tapetprocessen da det undervejs viste sig at der ikke var de lovede 10 men kun 8 meter tapet i rullen! Derfor den kun halvvejs tapetserede væk... Resultatet er nu ok..

I dag kommer min far og hjælper med at lave et stort bord til ungerne i stedet for det lille bord og komfuret som de ikke rigtig leger med mere. Så er der plads til at tegne og skrive og bygge lego der og vi håber på at køkkenbordet bliver fredet en periode..

Her lidt billeder fra det nye legehjørne som altså kun er halvfærdigt



 
Det gamle tapet vaskes ned..


Og det nye sættes op...


Billedet med duerne har jeg haft liggende længe (surprise) men nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at beskære og indramme det og fint er det (:





tirsdag den 17. januar 2012

kill your darlings

Jeg går og øver mig lidt i at komme over en dårlig vane jeg har. Jeg er en udpræget samler især når det kommer til tekstiler. Jeg har uhyggelig svært ved at køre forbi en stofbutik et loppemarked eller en genbrugsbutik uden liiiige at kigge ind og jeg bruger ofte mine aftener med Mac'en på skødet i sofaen og surfer rundt og kigger efter nye stoffer.

Problemet er bare at jeg simpelthen ikke nænner at klippe yndlingsstofferne i stykker. De lander fint på stofhylden sammen med alle de andre yndlingsstoffer og så ligger de ellers der...

 Jeg kan jo næsten ikke lade være med at lige smile og ae dem når jeg går forbi, men det er jo for dumt at de ligger der på hylden i stedet for at komme frem i lyset og blive tryllet om til ting og sager der bliver brugt til noget..

Så nu har jeg besluttet mig for at det må være slut med opmagasineringen. Frem i lyset med yndlingsstofferne. 

Kill your darlings...








mandag den 16. januar 2012

Omsider


Fik vi os taget sammen til at pille det sidste julepynt ned. Herhjemme hører vi ikke til de der er allerhurtigst til hverken at få julepynten op eller ned, men da Kalle ganske uopfordret tog hul på at pille vinduesstjernerne ned tænkte jeg at det måtte være et kraftigt vink med en vognsstang om at julen altså officielt nu er HELT forbi -og det er egentlig dejligt for jeg synes nu stadig der er lidt forår i luften. Er det bare mig som kan dufte at foråret er på vej?




Endnu en af juletingene som har fået lov til at ligge fremme indtil nu. Den fine broderede bordløber som vi har fået af min svigermor og de klassiske små stager -fra weekendens morgenmadsbord


Den sidste overlevende uldne engel. De kan da godt hænge der hele året men aligevel...


Og stjernesagen her som Kalle har produceret. Hmmm måske man skulle overveje at vaske vinduer en af dagene, mens forårsstemningen stadig er over mig (;

fredag den 13. januar 2012

Stilhed

Det har der hersket på bloggen men ikke i det virkelige liv herhjemme. Efter et efterår hvor omdrejningspunktet har været at komme igennem nogle hårde eksaminer og hvor alt den sparsomme fritid er blevet brugt på familien er vi omsider kommet ind i en periode hvor der bare er ro på og hvor krealysten så småt begynder at røre på sig igen. Det er helt fantastisk. Jeg er bare glad og kan mærke at jeg allerede er i forårshumør og glæder mig til snarlig forspiring og klargøring af haven.

Julen har vi holdt herhjemme i lejligheden for første gang. Det var lidt trangt men hyggeligt bare at være herhjemme og ikke have travlt og nytåret blev holdt i Norge med skønne venner - 8 voksne og 9 børn der brugte dagene på ski og aftenerne på hygge, god mad og leg og for første gang kunne vi mønstre hele familien på ski på en gang - Kalle ganske vist i selen men alligevel... Det var stort (:

Sammen med alt det andet gode der spirer frem er min blogger lyst også på vej tilbage kan jeg mærke og jeg håber at kunne mønstre lidt mere aktivitet herind end efteråret har bragt.. Det skal dog stadig være lysten der driver bloggeriet og den kan man jo ikke altid styre så vi må se (:


Fine silkeblomster som 5 åringen har lavet i børnehaven


Hvad symaskinen kørte igennem i formiddags


Nye nederdele. Herhjemme skal der være vidde i for tiden og når der ankommer nye kjoler og nederdele spørger 5 åringen konsekvent med det samme "Kan den dreje rundt?" (;



Fine ranunkler fra vores lokale grønthandler. Det er aldrig lykkedes mig at dyrke dem på friland så må nyde at det er lykkedes for nogle andre



Se lige et vidunder jeg fandt på loppemarked forleden. Købte den dog ikke.. Vejede ca. et ton og kunne ikke lige se hvor i leligheden den skulle presses ind. Havde jeg haft et par ekstra kvadratmeter var den helt afgjort kommet med hjem! Bemærk bordpladen -mit absolutte yndlings bordpladebeklædning. Mon ikke mange af jer huske den hjemme fra forældre eller bedsteforældres køkken eller bryggers?



Lucca har lavet lysestager til mormor samt julepynt i porcelæn. Fint er det (:




Min nu store 3 årige dreng fordybet i Hamaperlerne


Multitasking i form af morgenmad og maling på en gang...


About me

Mit billede
Jeg er 34 år og læge med hang til kreative sysler. Elsker at sy, strikke, istandsætte loppefund og fotografere. Når solen skinner er jeg desuden at finde med jord under neglene i vores skønne kolonihave. Er mor til Lucca fra 2006 og Kalle fra 2008 og bor sammen med min kæreste Jens i byens skønneste gade.
 

Pusteblomster Design by Insight © 2009